Ranum Teltudlejning ApS
Telefon: 98 67 68 39

Bronze, sølv eller 'uld'?

Var det nu 'guld' eller 'uld'? Navnene på bryllupsdagene er mange, og den mindste misfortåelse kan hurtigt ende i noget man helst vil glemme igen.

For der er stor forskel på et guld- og et uldbryllup (Jo, sådan et findes skam). Hele 43 år. Derfor kan det være en god idé at kende bryllupernes ABC, inden du ønsker dine bedsteforældre et godt Uldbryllup.    

Månen som gave?
Tidligere har det været skik, at mand og kone gav hinanden gaver, der svarede til bryllupsdagens navn. Dette rejser naturligvis en række spørgsmål: For hvordan man fejrer man et 'månebryllup'? Og hvorfor har man ikke bevaret 'jadebryllupet', kan en ægtemand med rette undre sig over. Det må stå hen i det uvisse. Faktum er, at vi idag kun fejre ganske få bryllupsdage som særlig mærkedage - herunder de velkendte kobber-, sølv- og guldbryllup.

Listen af bryllupsdage:

1 år: Papirbryllup
2 år: Bomuldsbryllup
3 år: Læderbryllup
4 år: Blomster-, silke- eller keramikbryllup
5 år: Træbryllup
6 år: Sukkerbryllup
7 år: Uldbryllup
8 år: Bronzebryllup
9 år: Pile- eller lerbryllup
10 år: Tinbryllup
11 år: Stålbryllup
12 år: Silkebryllup
12½år: Kobberbryllup
13 år: Kniplingsbryllup
14 år: Elfenbensbryllup
15 år: Krystalbryllup
16 år: Månebryllup
17 år: Ametystbryllup
18 år: Margueritebryllup
19 år: Granitbryllup
20 år: Porcelæns- eller månestensbryllup
21 år: Turkisbryllup
22 år: Alliancebryllup
23 år: Tulipanbryllup
24 år: Karatbryllup
25 år: Sølvbryllup
30 år: Perlebryllup
35 år: Koral- eller jadebryllup
40 år: Rubinbryllup
45 år: Safirbryllup
50 år: Guldbryllup
55 år: Smaragdbryllup
60 år: Diamantbryllup
65 år: Krondiamantbryllup
70 år: Jernbryllup
75 år: Atom- eller kronjuvelbryllup

Lykkeønskninger fra Dronningen

Hvis der er en, der kender udfordringen i at dele liv med en anden person i adskillelige årtier, er det Danmarks Dronning Margrethe II, der af egen fri vilje har delt liv med en franskmand i 40 år.

Derfor belønner Dronningen 60 års ægteskab med lykkeønskninger, der bliver gentaget igen til både krondiamant-, jern- og atombrylluppet. Så hold ud, Hr. og Fru. Danmark!

 

Faktakilde: Borger.dk